Derfor var prins Harry ikke med til sin nære vens bryllup
Fredag den 7. juni blev en af prins Harrys bedste venner gift ved et romantisk bryllup i Storbritannien.
Det var hertugen af Westminster, Hugh Grosvenor, der sagde ja til sin elskede Olivia Henson i Chester Cathedral.
Magasinet People har tidligere fået bekræftet, at prins Harry var inviteret med, men alligevel var han ikke til stede på sin vens store dag.
Det var derimod hans storebror, prins William.
Årsagen til, at prins Harry ikke deltog i brylluppet, er dog ret simpel.
Han bor til daglig i USA, og det er ikke altid helt nemt for ham at rejse den lange vej til hjemlandet.
En kilde udtaler ifølge People, at prins Harry og vennen Hugh Grosvenor var blevet enige om, at han skulle blive hjemme hos Meghan og deres to børn.
Hugh Grosvenor og hans familie har tætte forbindelser til den britiske kongefamilie.
Han er desuden fadder til både prins William og prinsesse Kates søn prins George samt prins Harry og hertuginde Meghans søn, Archie Harrison – og Hugh Grosvenors egen gudfar er kong Charles.