9. dec. 2024
Af Pelle Rigtrup

Det er aldrig sket før: Nyt fra dronning Camilla og hendes familie

Kong Charles og dronning Camilla.
Kong Charles og dronning Camilla.
Foto: Aaron Chown/AP/Ritzau Scanpix
For første gang forventes kong Charles og dronning Camilla at skulle fejre jul sammen med en ganske særlig person.

Julen står for døren, og det er dermed ved at være tid til at finde ud af, hvor man skal tilbringe højtiden.

Det gør sig naturligvis også gældende i det britiske kongehus.

Og her tyder noget på, at kong Charles og dronning Camilla i år for første gang nogensinde kan byde en særlig gæst velkommen på Sandringham Estate i Norfolk, hvor de holder jul.

Dronning Camillas søn, Tom Parker Bowles, afslører nemlig, at han regner med at holde jul med den kongelige familie.

De seneste 15 år har han tilbragt julen sammen med ekskonen Sara Buys og deres to børn Lola og Frederick, men i år bliver det anderledes.

Og det vil unægteligt glæde hans mor, dronning Camilla.

- Min mor har sagt, at hun ville elske, hvis jeg kom, for vi har ikke holdt jul sammen i mange år, fortæller han i et interview med The Telegraph.

Tom Parker Bowles ved ikke, hvilke andre medlemmer af den kongelige familie, der kommer til jul - ligesom han heller ikke ved, hvad han skal forvente af julen.

- Jeg ved bare, at der er kalkun, kål og kirke. Og at jeg skal have et jakkesæt og en middagsjakke med, siger han.

Læs mere om: