11. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Det kender mange forældre nok: Prins William afslører, hvordan prins Louis driller sin søster

Prins Louis og prinsesse Charlotte.
Prins Louis og prinsesse Charlotte.
Foto: Hollie Adams/Reuters/Ritzau Scanpix
I forbindelse med et besøg på en skole i Wales afslørede prins William lidt om søskendeforholdet mellem prinsesse Charlotte og prins Louis.

Prins William besøgte i går en skole i Wales i anledning af den walisiske sprogfestival Urdd Eisteddfod.

Her mødte han nogle elever, der deltog i festivalen - og en af disse elever, 10-årige Ruby Davies, gav prinsen en fin gave til hans børn.

Prins William giver hånd til 10-årige Ruby Davies.
Prins William giver hånd til 10-årige Ruby Davies.
Foto: Phil Noble/AFP/Ritzau Scanpix

Hun overrakte ham således nogle såkaldte venskabsarmbånd, der har opnået stor popularitet blandt Taylor Swift-fans.

Prins Williams datter, prinsesse Charlotte, er også blevet spottet med et venskabsarmbånd - blandt andet da hun var med sin mor til Wimbledon i juli måned.

Prinsesse Charlotte med venskabsarmbånd om håndleddet.
Prinsesse Charlotte med venskabsarmbånd om håndleddet.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix

Armbåndet sås også på prins Georges håndled, da han tidligere i år fyldte 11 år.

Og den flotte gave vakte stor glæde hos prins William, der i samme ombæring afslørede en sød detalje om søskendeforholdet mellem 9-årige prinsesse Charlotte og 6-årige prins Louis.

Prins William og prinsesse Kate med deres børn, prins George, prins Louis og prinsesse Charlotte.
Prins William og prinsesse Kate med deres børn, prins George, prins Louis og prinsesse Charlotte.
Foto: Hollie Adams/Reuters/Ritzau Scanpix

- Tusind tak, Ruby. De kommer til at elske dem. Men jeg må holde dem væk fra Louis, for han prøver at stjæle alle Charlottes ting, fortalte prins William.

Mange forældre kan nok nikke genkendende til den situation - og det bliver spændende, om prins William får held med at holde prins Louis væk fra søsterens armbånd.

Læs mere om: