Det ville hun simpelthen ikke gå glip af: Prinsesse Anne viser sig for første gang siden ulykken
24. juni kunne vi her på BILLED-BLADET skrive, at britiske prinsesse Anne havde pådraget sig en hjernerystelse og andre mindre skader under en ulykke ved sit hjem.
Hun kom under observation på hospitalet.
I dag, 12. juli, er hun tilbage på pinden med sine royale pligter.
Det skriver mediet Hello!, der også beretter, at den 73-årige prinsesse og søster til kong Charles så sund og rask ud.
Frisk og storsmilende
Prinsessen deltog i Riding for the Disabled Associations (RDA) nationale mesterskaber på Hartpury University og Hartpury College.
Det ville hun simpelthen ikke gå glip af.
Anne har været protektor for RDA – en velgørenhedsorganisation, der hjælper handicappede børn og voksne med at få adgang til sport og fysisk aktivitet – siden 1971.
Hun blev formand for organisationen i marts 1986.
Se billeder af den friske og storsmilende prinsesse her.