12. jan. 2025
Af Malan Joensen

Dette medlem af kongefamilien måtte have rådgivning om korrekt etikette

Zara Tindall og Sophie Winkleman.
Zara Tindall og Sophie Winkleman.
Arkivfoto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeths fætters svigerdatter har fået hjælp til takt og tone i ny tv-serie fra "Downton Abbey"-forfatteren Julian Fellowes.

Selv om man er gift ind i en kongelig familie og derfor har været til forskellige formelle events, kan man stadig have brug for at lære lidt takt og tone.

Det afslører den britiske skuespiller Sophie Winkleman, der er gift med lord Frederick Windsor, søn af prins Michael af Kent, der er fætter til afdøde dronning Elizabeth.

Sophie Winkleman, eller lady Frederick Windsor, som hun også kaldes qua sit ægteskab, fortæller til Daily Mail, at hun har haft brug for det under arbejdet med rollen som hertuginden af Rochester i "Downton Abbey"-forfatteren Julian Fellowes' tv-serie "Belgravia".

Placering af bestik

Her spurgte hun tv-seriens historiske rådgiver Alastair Bruce om etikette-råd:

"Jeg har stillet ham spørgsmål hver eneste dag; hvordan man løfter denne stilk op og hvordan placerer man bestikket," fortæller hun blandt andet.

Sophie Winkleman og lord Frederick Windsor har været gift siden 2009 og har døtrene Maud og Isabella.

Mere om: