10. dec. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Donald Trump mødtes med prins William: Røber detaljer fra deres private samtale

Prins William og Donald Trump
Prins William og Donald Trump
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
USA's kommende præsident fortæller nu, at han og prins William både talte om kong Charles og prinsesse Catherine.

I weekenden var en lang række toppolitikere, kongelige og andre kendisser samlet i Paris til genåbningen af Notre-Dame.

Heriblandt Storbritanniens prins William og USA's kommende præsident Donald Trump, som begge havde taget turen til den store begivenhed i Frankrigs hovedstad.

Efter genåbningen mødtes de to hjemme hos den britiske ambassadør, hvor de fik lejlighed til at tale sammen.

En samtale, som Donald Trump ifølge New York Post efterfølgende beskrev som ”en god snak”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-10/20241207-215535-4-5500x3667ma.jpg
Foto: Suzanne Plunkett/Reuters/Ritzau Scanpix

USA's kommende præsident satte også flere ord på deres private samtale og fortalte, at de både talte om kong Charles og prinsesse Catherine.

- Jeg spurgte ind til hans hustru, og han fortalte, at hun har det godt. Og jeg spurgte ind til hans far, og hans far kæmper meget hårdt, og han elsker sin far, og han elsker sin hustru, så det var trist. Vi havde en god snak, der varede lidt over en halv time. Vi havde en god, god snak, fortalte Donald Trump efterfølgende.

Donald Trump roste desuden prins Williams udseende og sagde, at han var ”en flot fyr”, og at han også havde sagt det til prinsen.

Læs mere om: