
Dronning Camilla genbruger brudekjolen på bryllupsdagen

Kong Charles og dronning Camilla kunne torsdag fejre 20 års bryllupsdag.
Dagen var henlagt til Italien i anledning af et statsbesøg, men dronning Camilla sørgede alligevel for at markere den specielle dag på en særlig måde.
Hun havde nemlig valgt at pakke en af sine brudekjoler og en kåbe fra bryllupsdagen med i kufferten inden afrejsen til Italien.
Det skriver flere medier deriblandt Town & Country Magazine.
Kong Charles og dronning Camillas bryllup i 2005 bestod både af en egentlig vielse på rådhuset i Windsor og en velsignelse af ægteskabet i St George's Chapel, og bruden skiftede tøj mellem de to begivenheder.
Den hvide kjole og kåbe, dronning Camilla havde med til Italien er fra vielsen på rådhuset, og der er senere sket lidt ændringer af outfittet, hvor der blandt andet er tilføjet et broderi af Beth Somerville.



