10. jun. 2024
Af Malan Joensen

Dronning Camilla overraskede med visit og delte nyt om kong Charles

Kong Charles og dronning Camilla
Kong Charles og dronning Camilla
Foto: Millie Pilkington/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Charles har for nyligt genoptaget sine officielle opgaver i kølvandet på forårets kræftbehandling.

Dronning Camilla tog fusen på alle, da hun lørdag uventet dukkede op til litteraturarrangementet "The Queen's Reading Room Festival".

Det skriver Hello Magazine.

Under en snak med forfatteren Lee Child forsikrede dronning Camilla, at det går godt med kong Charles, men tilføjede med et glimt i øjet, at han "ikke vil sætte tempoet ned og ikke vil gøre, som han har fået besked på".

Det fik Lee Child til på humoristisk vis at fastslå, at så minder kong Charles meget om andre ægtemænd.


Læs mere om: