19. okt. 2022
Af Lene Skriver Bak

Dronninggemalinde Camilla i byen med søsteren: Så meget ligner de hinanden

Dronning Camilla
Dronning Camilla
Foto: Ritzau/Scanpix
Dronninggemalinde Camilla havde sin søster Annabel Elliot med til prisfest i London.

Dronninggemalinde Camilla indtog mandag aften The Roundhouse i Chalk Farm i London, der er en ombygget lokomotivremise.

Her blev dette års Booker Prize uddelt og det var dronninggemalinden, der stod for overrækkelsen til prisvinderen Shehan Karunatilaka, der vandt for sin roman “The seven moons of Maali Almeida”.

Men dronninggemalinde Camilla var ikke alene ved ankomsten.

Med til prisfesten var dronninggemalindens lillesøster Annabel Elliot, der indretningsarkitekt og antikvitetshandler.

De to søstre, der er født med blot 18 måneders mellemrum, kan ikke løbe fra slægtskabet; de ligner hinanden til forveksling.

Dronninggemalinde Camilla og hendes søster, Annabel Elliot
Dronninggemalinde Camilla og hendes søster, Annabel Elliot i baggrunden til højre
Foto: Ritzau Scanpix

73-årige Annabel Elliot har været gift med sin mand, Simon Elliot, siden 1972 og sammen har parret tre børn, Ben, Alice og Catherine.

Udflugten med søsteren er lidt af et særsyn.

Det er sjældent, at dronninggemalinden har sin søster med til officielle opgaver.

Foruden lillesøsteren havde dronninggemalinde Camilla en lillebror, rejseskribenten Mark Shand, der døde som 62-årig i 2014.

Læs mere om: