Efter dronning Elizabeths død: Det sker der med hendes højtelskede corgier
Dronning Elizabeths corgier er nærmest ikoniske blandt royale fans. Og da dronningen gik bort torsdag eftermiddag, meldte spørgsmålet sig – hvad skal der ske med dronningens corgier?
Dronning Elizabeth havde corgierne, Muick og Sandy, da hun gik bort. Og de har nu fået et nyt hjem i den britiske kongefamilie.
De to corgier er nu flyttet ind hos prins Andrew og Sarah Ferguson, som stadig bor sammen trods deres skilsmisse i 1996.
Det bekræfter en talsperson overfor Sky News.
Det var prinsen, der i sin tid forærede dronningen hundene, og det var derfor nærliggende, at han overtog dem.
Corgiens kongelige historie går helt tilbage til 1933, hvor kong George 6. gav sine to døtre, Elizabeth og Margaret, corgien Dokkie.
På sin 18-års fødselsdag fik Elizabeth corgien Susan, som hun knyttede sig så tæt til.
I alt nåede dronning Elizabeth at have 30 corgier i sit 96 års lange liv.