Efter dronning Elizabeths død: Pludselig er prinsesse Kate stoppet med at bære denne særlige genstand
Sidste år gennemgik det engelske kongehus både store og små forandringer, da den britiske monark gennem 70 år, dronning Elizabeth II, gik bort.
Af små, subtile forandringer kan blandt andet nævnes en særlig genstand, som prinsesse Kate pludselig stoppede med at bære, efter sin titelændring til prinsesse i kølvandet på dronningens død.
Det skriver Hello Magazine.
Prinsesse Kate har længe været kendt for at bære smarte hårbøjler, der altid har tilføjet prinsessens outfit et romantisk og stilsikkert twist.
Efter dronning Elizabeths død har prinsesse Kates stil dog gennemgået en forandring, hvor de mange elegante hårbøjler er blevet udskiftet med formelle hatte og andre større hovedbeklædninger.
Ifølge mediet er der dog en god grund til prinsessens pludselige stilskifte.
– Der er helt sikkert sket et markant skifte i stilen, siden prinsesse Catherine blev prinsesse af Wales. Hun er nu et skridt tættere på tronen, og det viser hendes garderobe tydeligt. Den er blevet mere kongelig til et punkt, hvor det sommetider føles en smule stringent, forklarer den royale stilekspert Miranda Holder til mediet.
Ifølge stileksperten har hårbøjlen altid sikret prinsessens stil et klædeligt udtryk, der er feminint, piget og romantisk.
Prinsesse Kate er dog langt fra den eneste i den kongelige familie, der ynder at ty til hårbøjler. Både prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie har også netop denne accessoires som en integreret del af garderoben.
Dronning Elizabeth afgik ved døden i september sidste år. Sidenhen overgik tronen til kong Charles, og briterne fik for første gang i 70 år en ny monark.
Meget tyder nu på, at prins William og prinsesse Kate med små men sikre skridt tager tilløb til, at det en dag i fremtiden bliver deres tur til at overtage kronen.
For prinsessen sker det, ifølge stileksperten, blandt andet ved at udskifte dele af sin garderobe med mere stringente og formelle beklædningsgenstande.
Du kan læse hele artiklen her.