28. nov. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Efter tragisk dødsfald: Prinsesse Kate sender dybfølt hilsen

Prinsesse Kate. 
Prinsesse Kate.
Foto: Toby Melville/AFP/Ritzau Scanpix
Prins William og prinsesse Kate er dybt berørte efter et tragisk dødsfald.

I oktober var 17-årige Liz Hatton inviteret til Windsor Castle, hvor hun mødtes med prins William og prinsesse Kate.

Nu er hun på tragisk vis død.

Den 17-årige pige fik i begyndelse af året konstateret en sjælden og meget aggressiv kræftsygdom.

- Hun var ikke blot en fænomenal fotograf. Hun var det bedste menneske og den mest vidunderlige datter og storesøster, skriver den unge kvindes mor i en hjerteskærende udtalelse.

Liz Hatton havde en kæmpe passion for at fotografere. Det var derfor en drøm, der blev opfyldt, da hun den 2. oktober blev inviteret til at tage billeder ved et særligt arrangement på Windsor Castle.

I forbindelse med besøget fik Liz Hatton et varmt kram af prinsesse Kate, der selv har været i behandling for kræft i år.

Det tragiske dødsfald har gjort stort indtryk på prins William og prinsesse Kate, der har sendt en dybfølt hilsen på Instagram.

I en story skriver det kongelige par, at det var en ære for dem at møde unge Liz Hatton.

De skriver desuden, at de sender alle deres tanker til Liz Hattons forældre, Vicky og Aaron, samt hendes bror, Mateo, i den svære tid.

Læs mere om: