Få timer før gallafest: Prinsesse Kate dukkede op på Windsor Slot
Tirsdag aften var kong Charles og dronning Camilla værter for en fornem fest på Buckingham Palace, hvor det diplomatiske korps traditionen tro var inviteret til reception på slottet.
Receptionen er en årligt tilbagevendende begivenhed, og for første gang i mere end 10 år missede prinsesse Kate gallaaftenen. Højst sandsynlig fordi hun stadig passer på sig selv efter en langvarig kemobehandling tidligere på året.
Heldigvis rakte energien til, at den 42-årige mor til tre kunne passe sine forpligtelser i forhold til en af sine mange mærkesager. Hun er nemlig meget investeret i The Royal Foundation Centre for Early Childhood, og det var netop med dette team, hun tirsdag holdt møde på Windsor Slot. Få timer før festlighederne gik i gang på Buckingham Palace.
Det fremgår af den royale kalender Court Circular, hvor der står følgende:
"Prinsessen af Wales holdt i morges et Early Years-møde på Windsor Castle."
Ifølge Harpers Bazaar var mødet højst sandsynlig årsagen til, at prinsesse Kate meldte afbud til aftenens fest, hvor prins Willliam deltog alene.