Flot familiefoto: Kong Charles, dronning Camilla og prins William har fået en "lille" fjer på
Der var kongelig deltagelse i St. Giles’ Cathedral i Edinburgh torsdag.
Den dannede rammen for den særlige Thistle Service, hvor særligt udvalgte personer, som har udmærket sig, bliver hædret med den højeste ridderlighed i Skotland.
Det skriver BBC.
Ved årets udgave af ceremonien deltog kong Charles og dronning Camilla, som er overhovederne i The Order of The Thistle, der består af 16 riddere.
Ceremonien havde til formål at hylde de nyeste medlemmer af ordenen.
Men de var ikke alene.
De havde selskab af prins William, der har titlen The Duke of Rothesay, når han befinder sig i Skotland.
Kong Charles’ lillebror prins Edward deltog også, og det samme gjorde hans hustru hertuginde Sophie, der dog ikke er en del af ordenen.
Alle riddere af ordenen deltog i en procession fra Signet bibliotek i deres meget særlige uniform bestående lange rober i mørkeblå nuancer.
Efterfølgende er et billede af de fire riddere blevet delt på kongefamiliens officielle instagram. Og det er et skønt syn.
Der er også blevet delt en højtidelig video fra ceremonien.