Første billede efter et halvt år: Prinsesse Kate ankommer til Trooping the Colour
I går delte prinsesse Kate et rørende opslag på Instagram, hvor hun satte ord på sin kræftsygdom.
I opslaget fortalte prinsessen, at hun i øjeblikket er i kemoterapi, hvor hun er ramt af gode og dårlige dage.
Kemoforløbet kunne dog ikke holde prinsesse Kate fra at deltage i sin svigerfars fødselsdagsfejring, der går under navnet "Trooping the Colour".
Lørdag morgen er de første billeder af prinsesse Kate dukket op, hvor man kan se prinsessen komme kørende til fødselsdagsfejringen iført et elegant, hvidt sæt sammen med sin mand, prins William, og parrets tre børn.
På billedet kan man få det første glimt af prinsesse Kate fra bilen, hvor man kan se hendes hvide look med en lille sløjfedetalje ved halsudskæringen.
På billedet kan man se, at den smilende prinsesse Kate har opsat hår med en hat, et par elegante perleøreringe samt en broche.