7. mar. 2025
Af Laura Dalgård Hansen, Maria Hoang

Glimtende sløjfer og høje hæle: Prinsesse Beatrice tilbage efter fødsel i fantastisk look

Prinsesse Beatrice.
Prinsesse Beatrice.
Foto: Aaron Chown/PA Images/Ritzau Scanpix
Den 36-årige britiske prinsesse er for første gang siden fødslen af datteren Athena blevet fotograferet offentligt.

I slutningen af januar fødte prinsesse Beatrice sin og manden Edoardo Mapelli Mozzis anden datter, og i går viste den nybagte mor sig for første gang offentligt siden fødslen.

Det skete i anledningen af Borne's Wonderland-gallamiddag, som blev afholdt torsdag i Victoria and Albert Museum.

Prinsesse Beatrice, der er prins Andrews ældste barn, deltog i gallamiddagen i anledningen af, at hun er blevet protektor for organisationen Borne, der støtter forskning i for tidlig fødsel.

Det er en sag, som prinsessen for ganske nyligt har fået personlig erfaring med: Hendes datter Athena blev nemlig født for tidligt.

Det var meddelt, at prinsesse Beatrice havde termin til foråret, men Athena havde travlt med at komme til verden og blev derfor født nogle uger for tidligt den 22. januar.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-07/20250306-210622-5-3376x5440ma.jpg
Prinsesse Beatrice i et sofistikeret look til gallamiddag.
Foto: Aaron Chown/PA Images/Ritzau Scanpix

Ifølge Hello! Magazine var prinsessen iført en sofistikeret kjole med similisløjfer i udskæringen fra Self Portrait, hvortil hun havde sat høje hæle fra Jennifer Chamandi og en clutch fra Roger Vivier.

Mere om: