
Har Frederik og Mary på besøg: Er Finlands præsidentfrue inspireret af dette modeikon?
Den finske præsidentfrue Suzanne Innes-Stubb, 55, var klædt i udsøgt Jackie Kennedy-look, da hun sammen med sin mand, den finske præsident Alexander Stubb modtog kong Frederik og dronning Mary tirsdag formiddag.
Her benyttede Suzanne Innes-Stubb sig af lejligheden til at vise noget af Finlands bedste design iklædt kjole og kappe af designeren Sari Hörkkö og smykker fra Kalevala.
Den elegante pilleæske-hat er fra modisten Paula Kasu og tasken er en Jodie fra Bottega Veneta.
Suzanne Innes-Stubb er i øvrigt af britisk afstamning og mødte sin mand i Belgien i midten af 1990'erne, hvor de begge studerede. Præsidentparret har to voksne børn.

Den finske præsidentfrue er ikke den eneste, der fra tid til anden lader sig inspirerere af Jackie Kennedys ikoniske look - se flere eksempler i galleriet her nedenfor:
