Helt afslappet landmandslook: Sådan er vi ikke vant til at se prins William
Prins William var klædt på til lejligheden, da han tirsdag var på visit på en ganske særlig bondegård i Hereford.
På det sted har de nemlig fokus på at reducere mængden af drivhusgasser
Prins William, der var iklædt en sixpence og en praktisk jakke, blev vist rundt på gården, og deltog også i en rundbordssamtale.
Efter besøget blev der delt et opslag på prinsens Instagram-profil med teksten:
""Netto nul" betyder at balancere de drivhusgasser, vi producerer, med den mængde, vi fjerner fra atmosfæren. Landmænd er nøglen til at opnå dette. Lower Blakemere Farm i Hereford arbejder mod netto nul gennem regenerativt landbrug. Ved at genoprette jorden og omfavne langsigtede løsninger understøtter gården hertugdømmet Cornwalls mål om at nå netto nul i 2032."