18. mar. 2025
Af Lærke Valentin

Hertuginde Meghan underholder børnene med helt speciel gave fra dronning Elizabeth

Meghan Markle
Meghan Markle.
Foto: Suzanne Cordeiro / AFP / Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeths oldebarn er så vild med en gave fra sin afdøde oldemor, at han ofte spørger efter den.

Grønne vafler med klovnenæse og hår lavet af flødeskum lyder som en morgenmad, mange børn ville synes var sjov.

Det gjorde prins Harry og hertuginde Meghans børn i den grad også.

Lilibet og Archie fik i forbindelse med Sankt Patricks Dag serveret den sjove morgenmad, som du kan se i hendes stories HER.

Det er dog ikke den usædvanlige farve på morgenmaden, som løber med opmærksomheden.

Det er derimod vaffeljernet, som Meghan og prins Harry har fået af afdøde dronning Elizabeth den 2.

Prins Harry afslørede til tv-vært James Corden i "The Late Late Show", at Archie i en periode var så vild med vafler, at et vaffeljern var hans største julegaveønske.

Og som den opmærksomme oldemor, dronning Elizabeth var, sørgede hun for, at der samme jul lå et vaffeljern under juletræet. Det var hurtigt en gave, som blev en favorit i hele familien.

Archies begejstring for vafler er ifølge prins Harry så stor, at han ofte vågner om morgenen og som det allerførste spørger efter dem.

Mere om: