3. jun. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Hertuginde Sarah fik to kræftdiagnoser på seks måneder: Sådan går det nu

Hertuginde Sarah. 
Hertuginde Sarah.
Foto: Hubert Boesl/AP/Ritzau Scanpix
Hertuginde Sarah deler nyt om sit helbred, efter hun det seneste år har fået to kræftdiagnoser.

Det var et kæmpe chok for Storbritanniens hertuginde Sarah, da hun i juni 2023 fik diagnosticeret brystkræft.

Sygdommen medførte en stor operation, men knap nok var hun kommet sig, inden hun igen blev konfronteret med en alvorlig kræftsygdom.

Seks måneder senere modtog hun nemlig nyheden om, at hun også havde hudkræft, og dermed måtte hun i behandling endnu en gang.

Nu fortæller hun til britiske Hello Magazine, at hun er kræftfri og ikke længere modtager hverken kemobehandling eller tager medicin. Hun går dog til regelmæssige undersøgelser for en sikkerheds skyld.

Hertuginden fortæller, at hun er ”meget taknemmelig” for sit helbred, og at det især er døtrene, prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice, samt børnebørnene, som har støttet hende gennem den svære periode.

- Jeg har den mest exceptionelle familie, og jeg har et ekstraordinært godt team, og jeg har en enorm evne til at vende alt til glæde, siger hun til mediet.

Læs mere om: