Hertuginde Sophie iklædt en helt særlig royal accessory – og den kan også blive din
Hertuginde Sophie, 59, var onsdag på officiel opgave i East Dulwich, London, hvor hun besøgte Harris Girls Academy til en workshop.
Emnet var unge pigers helbredsmæssige udfordringer i forbindelse med menstruation, og her fik hertuginde Sophie en god snak med deltagerne, der ifølge Daily Mail også talte et par af det modsatte køn.
Ærlige hertuginde Sophie kunne blandt andet fortælle, at hun ikke længere menstruerer på grund af sin alder og opfordrede til, at der generelt bliver talt mere åbent om den kvindelige cyklus.
Hertuginde Sophie var flot og praktisk klædt i det kolde januarvejr i smart suit, silkeskjorte og et uldent halstørklæde.
Sidstnævnte har ifølge Royal Fashion Police en særlig royal forbindelse, da det stammer fra Sophies svoger kong Charles' webshop tilhørende Highgrove-residensen.
Her kan man købe det særlige "Prince of Wales Highgrove Heritage Scarf" i merinould, og alt overskud fra shoppen går til Charles' velgørende organisation The King's Foundation.
Om hertuginde Sophies tørklæde er en gave fra svogeren, eller hun selv har købt det, melder historien ikke noget om.
Hvis du selv vil købe et tørklæde skal du dog væbne dig med tålmodighed - det kan ifølge hjemmesiden pt. forudbestilles med forventet levering til april.
Se billederne af hertuginde Sophie og det smarte tørklæde i galleriet øverst i artiklen.