James Middleton afslører: Sådan var hans første indtryk af prins William
James Middleton udgiver den 24. september sine erindringer i form af bogen "Meet Ella: The Dog Who Saved My Life", der har fået titlen efter hans elskede cocker spaniel Ella, der gik bort i begyndelsen af 2023.
Bogen giver et indblik i James Middletons personlige kamp mod depression, men han berører også begivenheder, som har været skelsættende i hans liv.
Da hans storesøster Kate afslørede, at hun skulle forloves med prins William, var der glæde i James' indre:
"William har været i vores liv så længe, og vi er blevet meget glade for ham. Han føles som en bror, og han og Catherine passer så godt sammen. De er et match," skriver James ifølge People i sin nye bog.
Hans skriver endvidere, at William var heldig at gifte sig med hans dygtige og jordnære storesøster.
Ifølge People fastslår James i bogen, at han var helt overbevist om, at de var forelskede.
"Det var dejligt at se, hvordan han fik hendes selvtillid frem… Jeg vidste, at han ville passe på hende, og det gør han den dag i dag."