Kate og William byder på privat videoklip efter fantastisk kroning og familiefest: Sikke en dag!
Prins William og prinsesse Catherine gjorde en god figur til kroningsfesten lørdag, og de havde børnene George, Charlotte og Louis med sig.
- Sikke en dag. Tak til alle, der fik det til at ske, skriver prinsen og prinsessen af Wales i et Instagramopslag, der kan ses nedenfor.
William og Kate kører af sted med børnene
I videoen til opslaget, der byder på klip fra privat område i Kensington Palace og har fået over 1, 6 millioner likes indtil videre, kan man blandt andet opleve prinsesse Charlotte i en fremtrædende rolle, da familien tager af sted hjemmefra om formiddagen for at nå til kroningshøjtideligheden i Westminster Abbey.
Engelske medier som Hello Magazine er helt vilde med Instagram-opslaget og videoen, og Hello Magazine bemærker, at også offentligheden er blæst bagover af den åbenhed, som William og Kate viser med deres seneste Instagramopslag.