11. jan. 2025
Af Majken Munk

Kong Charles åbner igen sit hjem for besøgende - også den private del

Kong Charles
Kong Charles
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Sidste år begyndte kong Charles en tradition, som han nu altså har videreført i år. Han åbner et af sine hjem for offentligheden.

Kong Charles har efterhånden sat sit eget præg på at være Storbritanniens overhoved.

Sidste år begyndte han en tradition, som han nu ifølge Hello altså viderefører i 2025.

I årtier har det skotske slot Balmoral Castle været et fristed for kongefamilien, som de har holdt for dem selv.

Men sidste år lavede kong Charles om på det, da han åbnede slottet op for besøgende.

Og det kommer altså også til at ske i 2025.

For i juni og juli er det muligt for turister i alle aldre at få en guidet tur rundt på det skotske slot.

Det helt særlige er, at der også er adgang til de værelser, der er de kongeliges private gemakker, og det er usædvanligt.

Selv om det netop kun lige er åbnet for salget, ser det ud til at være meget populært.

For billetterne er ved at nærme sig udsolgt, selv om det kun er få dage siden, billetterne kunne bookes.

Det koster 110 britiske pund for en rundvisning, men hvis man vil have en Afternoon Tea med i købet, skal man altså af med 170 britiske pund.

Læs mere om: