Læs også
Helt tæt på kongefamilien: Kong Charles og dronning Camilla har to læger med
Kong Charles er blevet ramt af kræft. Det oplyser det britiske kongehus ifølge Sky News.
I forrige uge blev kong Charles opereret på grund af forstørret prostata, men der er ikke tale om, at han har fået prostatakræft.
Det britiske kongehus oplyser ikke, hvilken type kræft, kong Charles er blevet ramt af.
- Hans majestæt er blevet behandlet for godartet prostataforstørrelse. Det var under dette indgreb, at det særskilte problem blev noteret og efterfølgende diagnosticeret som en form for kræft. Denne anden tilstand vil nu modtage passende behandling, udtaler en talsperson for det britiske kongehus.
Kongen er af sine læger blevet opfordret til at sætte sin offentlige pligter på pause.