28. feb. 2025
Af Pia Meisner, Josephine Sjelhøj

Kong Charles sender opsigtsvækkende invitation til Donald Trump

Kong Charles har inviteret USA's præsident Donald Trump på et ekstra statsbesøg.
Kong Charles har inviteret USA's præsident Donald Trump på et ekstra statsbesøg.
Foto: Ben Birchall/ATP/Ritzau Scanpix
Kong Charles har sendt en særlig invitation til den amerikanske præsident Donald Trump og hans hustru, Melania.

En helt særlig invitation fra Storbritanniens kong Charles til USA's præsident Donald Trump har vakt stor opsigt.

Den britiske konge har inviteret republikaneren på et statsbesøg, og umiddelbart lyder det ikke odiøst på noget måde, men det er det.

Det er nemlig helt utraditionelt, at en præsident bliver inviteret på mere end ét statsbesøg.

Donald Trump var på statsbesøg i Storbritannien i 2019, mens dronning Elizabeth var regent.

Normal praksis er, at hvis en præsident har været på statsbesøg i første periode, vil han eller hun blive i stedet blive inviteret på et mere uformelt besøg i anden præsidentperiode.

Men sådan er det altså ikke denne gang.

Premierminister Keir Stamper har været på besøg i Det Hvide Hus med en invitation til præsident Donald Trump fra kong Charles.
Premierminister Keir Stamper har været på besøg i Det Hvide Hus med en invitation til præsident Donald Trump fra kong Charles.
Foto: Ben Birchall/AFP/Ritzau Scanpix

Det var den britiske premierminister Keir Starmer, der overrakte invitationen til Donald Trump under sit besøg i Det Hvide Hus.

- Det her er virkelig specielt. Det er aldrig sket før, det er uden fortilfælde, lød det fra premierministeren.

- Dette er et meget specielt brev, jeg synes, det sidste statsbesøg var en enorm succes. Hans Majestæt Kongen ønsker at gøre dette besøg endnu bedre end det, så dette er virkelig historisk. Et hidtil uset andet statsbesøg, det vil han gerne tale igennem med dig, fortalte Keri Starmer.

Donald Trump fortalte, at han og hans hustru ville takke ja til invitationen. På billedet herunder ses de med dronning Elizabeth, daværende prins Charles og hertuginde Camilla.

USA's præsident Donald Trump og fru Melania på statsbesøg i Storbritannien i 2019, hvor dronning Elizabeth var vært.
USA's præsident Donald Trump og fru Melania på statsbesøg i Storbritannien i 2019, hvor dronning Elizabeth var vært.
Foto: Avalon. Red/Ritzau Scanpix

Mere om: