Kongehuset bekræfter: Prins William rejser til udlandet uden Kate
Inden længe bliver hele Europa ramt af fodboldfeber, når EM-slutrunden løber af stablen.
Danmark starter slutrunden den 16. juni med en kamp mod Slovenien. Det er dog deres anden kamp, som lige nu vækker opsigt.
Når det danske herrelandshold møder England den 20. juni, bliver det nemlig med kongelig deltagelse.
Det britiske kongehus bekræfter onsdag, at prins William vil være på lægterne, når det engelske landshold spiller den vigtige kamp på Frankfurt Arena.
Prins William får ikke selskab af sin hustru prinsesse Kate, som lige nu modtager behandling for sin kræftsygdom.
Det skriver Hello Magazine.
Også parrets tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis bliver hjemme, da de endnu ikke har skoleferie.
Inden det engelske fodboldlandshold rejste til Tyskland i anledning af EM, mødtes prins William med landstræner Gareth Southgate og de 26 spillere, som repræsenterer England i turneringen.
Her videregav tronfølgeren et sjovt råd fra prins Louis til spillerne. Læs mere om det i artiklen herunder: