Lige efter den festlige kroningsweekend: Se prins William, prinsesse Kate og børnene på slap line
Weekenden har budt på masser af pomp og pragt i den britiske kongefamilie, for her fandt den historiske kroning af kong Charles og dronning Camilla sted.
Prins William og prinsesse Kate har været med helt tæt på i weekenden, og det samme har deres tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.
Søndag aften var familien med til den storslåede og stjernespækkede kroningskoncert på Windsor Castle, og mandag var prins William, prinsesse Kate og børnene så igen på farten.
Denne gang var det dog noget mindre pompøst, for hele familien var på slap line, da de mandag deltog i ”The Big Help Out”. Her har organisationer over hele landet gået sammen for at hjælpe til i de lokaler miljøer i anledning af netop kong Charles’ kroning, og for den kongelige familie på fem bød dagen på et besøg hos en gruppe spejdere i det vestlige London.
William, Kate og børnene prøvede i den forbindelse kræfter med noget af alt det, som spejderne er gode til, og det betød for eksempel, at der blev skudt med bue og pil, ristet skumfiduser og gravet med gravemaskine.
Se de dejlige billeder af den kongelige familie på slap line i galleriet herunder.