19. maj. 2024
Af Louise Rømer

Meghan Markle og prins Harry kan fejre seks-års bryllupsdag: Så stor var lykken i 2018

Prins Harry og hertuginde Meghan på bryllupsdagen
Den 19. maj 2018 sagde prins Harry og Meghan Markle ja til hinanden ved et storslået bryllup.

For seks år siden var Storbritannien på den anden ende. Årsagen var heldigvis kærlighed, for prins Harry skulle giftes med sin udkårne, den amerikanske skuespiller Meghan Markle.

Siden er parret blevet forældre til to. Archie på fem år og lillesøster Lilibet på to, men familien bor nu ikke længere i England.

Deres seksårige lange ægteskab har været omgærdet af mange overskrifter i medierne. I 2020 meddelte Meghan Markle og prins Harry, at de ville trække sig fra deres nuværende roller som "senior-medlemmer" i den kongelige familie.

De flyttede derefter til Californien, hvor familien stadig bor.

Den 19. maj 2018 var alt dog stadig lutter idyl - se galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: