4. jul. 2024
Af Pelle Rigtrup

Mens der er tvivl om prinsesse Kate: Forældrene dukker op til Wimbledon

Carole og Michael Middleton.
Carole og Michael Middleton.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er endnu uvist, om prinsesse Kate vil være at finde til årets Wimbledon, men mens vi venter på nyt om det, er hendes forældre dukket op til turneringen.

Det er ingen hemmelighed, at prinsesse Kate elsker tennis. Og det er efterhånden en tradition, at hun dukker op til tennisturneringen Wimbledon, som hun også er protektor for.

Her plejer hun at overrække trofæer til vinderne, som du kan se på billedet herunder fra sidste års Wimbledon-turnering.

Prinsesse Kate overrækker trofæet til Marketa Vondrousova.
Prinsesse Kate overrækker trofæet til Marketa Vondrousova.
Foto: Sidorjak Martin/AP/Ritzau Scanpix

I år er intet dog, som det plejer. Siden marts har prinsessen været sygemeldt, da hun er i behandling for kræft.

Siden da har hun kun vist sig offentligt ved Trooping The Colours, og det er derfor langt fra sikkert, at hun vil være til stede, når trofæerne skal overrækkes.

Mens der er usikkerhed om prinsesse Kates deltagelse, har hendes forældre, Michael og Carole Middleton, fundet vej til turneringen.

De er således i dag til stede på tilskuerrækkerne på Centre Court - og det er et sjældent syn.

Carole og Michael Middleton til Wimbledon.
Carole og Michael Middleton til Wimbledon.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er kun anden gang, at Michael og Carole Middleton deltager i en offentlig begivenhed, siden nyheden om prinsesse Kates kræftdiagnose kom ud. Første gang var i juni, hvor de besøgte det ikoniske hestevæddeløb Royal Ascot.

Læs mere om: