Ny bog afslører: Kong Charles har økonomisk slået hånden af prins Andrew
Det er efterhånden flere år siden, britiske prins Andrew – lillebror til kong Charles – blev midtpunkt i den betændte og opsigtsvækkende sag om sexforbryderen Jeffrey Epstein.
Prins Andrew, som havde forbindelser til Epstein, blev anklaget af Virginia Giuffre for at have misbrugt hende seksuelt.
Læs mere om sagen her.
Som følge af anklagerne blev prins Andrew frataget sine militære titler, kongelige protektorater og retten til at bruge titlen ”hans kongelige højhed”.
Nu lader det til, at storebror, kong Charles, også har lukket pengekassen.
Det skriver kongelig forfatter Robert Hardman ifølge BBC i en ny bog.
Kong Charles skal ifølge bogen have besluttet, at han ikke længere vil betale for prins Andrews sikkerhedsfolk, ligesom han ikke vil give sin bror ”lommepenge”.
Det skal dreje om flere millioner pund om året.
Buckingham Palace har ifølge BBC ikke ønsket at kommentere bogens nye oplysninger.