Nyt billede af prinsesse Eugenies yngste søn: Så sød er han nu
Den britiske prinsesse Eugenie delte i går, i anledning af sin 5-års bryllupsdag med Jack Brooksbank, en rørende video.
I videoen får den britiske prinsesses mange følgere på Instagram et romantisk tilbageblik på parrets store dag, der fandt sted den 12. oktober 2018, ligesom hun afslutter med at dele et nyt, privat foto, der giver et glimt af familiens nyeste medlem.
Den 30. maj i år blev prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank forældre for anden gang, da de kunne byde deres yngste søn, Ernest George, velkommen til verden.
Parret er i forvejen forældre til 2-årige August, også kaldet Augie.
Den britiske prinsesse Eugenie, der er det sjette barnebarn af afdøde dronning Elizabeth og prins Philip, har tidligere skrevet i et opslag på Instagram, at parrets yngste søn er opkaldt efter hendes tiptipoldefar George, hans bedstefar George og prinsessens egen bedstefar Ronald.
Lille Ernest George er i dag fire måneder gammel, og du kan se det mest bedårende billede af ham og familien på strandtur til sidst i prinsesse Eugenies video.
Du kan se hele videoen her.