Officielt: Kate og Williams ældste søn får særlig rolle sammen med dronning Camillas børnebørn ved kroningen
Europas kongelige kommer til at strømme til London den 6. maj, når kong Charles og dronning Camilla skal krones i Westminster Abbey.
Buckingham Palace har med en måned til kroningen udsendt en meddelelse, hvori der står, at nogle af kong Charles og dronning Camillas børnebørn får en særlig rolle ved fejringen.
Kongeparrets otte ”Pages of Honour”, som bl.a. skal gå med i processionen gennem skibet i Westminster Abbey bliver som følger:
Kong Charles’ Pages of Honour er niårige prins George (Ældste søn af prins William og prinsesse Kate) samt tre familievenners børn, Lord Oliver Cholmondeley, 13, Nicholas Barclay, 13, og Ralph Tollemache, 12.
Dronning Camillas Pages of Honour er hendes børnebørn Gus og Louis Lopes, 13, og Freddy Parker Bowles, 12, og familiemedlemmet Arthur Elliot, 11.
Se Buckingham Palaces officielle udmelding herunder.