8. apr. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Prins Harry er tilbage i England: Mødtes ikke med kong Charles

Prins Harry og kong Charles. 
Prins Harry og kong Charles.
Foto: Ludovic Marin/AP/Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Prins Harry er rejst tilbage til England i forbindelse med et nyt retsmøde.

I disse dage er kong Charles og dronning Camilla på statsbesøg i Italien. Samtidig er kongens yngste søn, prins Harry, rejst til England.

Det sker i forbindelse med et retsmøde i sagen om statsfinansieret politibeskyttelse.

Prins Harry bor til daglig i USA sammen med sin hustru, hertuginde Meghan, og deres to børn, Archie og Lilibet.

Og selv om hans far lige nu befinder sig i udlandet, var de faktisk begge i England i weekenden.

Prins Harry ankom nemlig til England allerede søndag, hvor hans far stadig var i landet. Dog mødtes de ikke.

Det skriver Hello Magazine.

Ifølge det britiske medie havde kong Charles angiveligt en privat aftale i London søndag, og derfor var det ikke muligt for ham at mødes med prins Harry inden rejsen til Italien mandag.

Hello Magazine skriver desuden, at prins Harrys retsmøde vil foregå over to dage.

Kong Charles og dronning Camilla vender hjem fra Italien torsdag den 10. april.

Mere om: