Prins Harry hylder sin afdøde farmor med et særligt besøg
8. september – på 1-års dagen for dronning Elizabeths bortgang – blev prins Harry set ved St. Georges kapel ved Windsor Castle.
Harry ankom for at vise sin farmor respekt på årsdagen for hendes død.
Flere royale medlemmer viste fredag 8. september deres respekt for dronning Elizabeth ved en privat højtidelighed ved kapellet fredag morgen.
Det skriver hellomagazine.com
Begravet ved siden af sin mand
Dronning Elizabeth ligger begravet ved siden af sin afdøde mand, prins Philip i King George VI Memorial Kapel på Windsor Castle.
Charles og Camilla var ifølge magasinet til en privat højtidelighed ved Crathie Kirk – den skotske sognekirke, som er den britiske kongefamilies faste tilbedelsessted, når de bor på Balmoral Castle.
Prins Harry tilstedeværelse ved St. George’s Kapel fandt sted efter han torsdag var i London for at modtage en pris af WellChild Awards, som han var forhindret i at modtage sidste år, fordi hans farmor døde.
Også her hyldede han dronning Elizabeth.
Læse mere herunder.