Prins Harry og hertuginde Meghan deler julekort: Så store er Archie og Lilibet blevet
Julen sig nærmer, og på denne tid af året sender mange et fint julekort afsted til venner og bekendte.
I disse tider er det nok mere de digitale af slagsen end de fysiske, og Hello! Magazine har netop afsløret, hvordan prins Harry og hertuginde Meghans julekort ser ud.
Julekortet er sendt ud til dem, der abonnerer på deres nyhedsbrev, og den er en collage af begivenheder, som hertugparret har oplevet i 2024.
Og især ét bedårende foto falder i øjnene.
Midt på julekortet er nemlig et foto af Harry og Meghan, der smilende tager mod deres to børn, Archie på fem og Lilibet på tre, omgivet af deres tre hunde.
Det er sjældent, at parret viser deres to små børn frem, og af fotoet kan man se, at begge børn har arvet deres fars karakteristiske røde hår.
– På vegne af prins Harry og Meghan, hertug og hertuginde af Sussex. Archewell Productions og Archewell Foundations. Ønsker vi jer glædelig jul og et godt nytår, står der på julekortet.