22. sep. 2024
Af Luise Marie Bekker

Prins Harry til fest hos Kevin Costner: Derfor var Meghan ikke med

Prins Harry og Kevin Costner.
Prins Harry og Kevin Costner.
Foto: Mario Anzuoni/Reuters og Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Prins Harry og en masse stjerner besøgte lørdag Kevin Costners ejendom. Hertuginde Meghan var dog ikke med.

Lørdag var det tid til Kevin Costners velgørenhedsevent til fordel for førstehjælpere i Santa Barbara.

Det årlige velgørenhedsevent blev afholdt på Kevin Costners ejendom ved stranden i Carpinteria, Californien, og igen i år dukkede megastjerner op.

Her var tale om Jeff Bridges, Cameron Diaz, Rob Lowe, Pink og mange andre, og Kevin Costner, der har sunget og spillet guitar i mange år, gav selv et nummer på scenen, inden han åbnede for eventet med en tale.

Prins Harry på scenen

På scenen var også prins Harry, der var kommet for at overrække en pris til Santa Barbara County Sheriff's Office helikopterpilot Loren Courtney.

Det skriver Daily Mail.

Harry var også til sted sidste år, hvor han havde hertuginde Meghan med.

I år var hun dog blevet hjemme, og ifølge Daily Mail var det fordi, hun var syg.

Læs mere om: