Prins Louis’ julelook bar på sød detalje: Havde lånt fra storebrors garderobe
Juledag var den britiske kongefamilie traditionen tro gæster ved en julegudstjeneste i Sandringham.
Prins William og prinsesse Catherines tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, var alle klædt i matchende blå og grønne farver.
Prins Louis var iklædt et helt outfit fra britiske Trotters bestående af en mørkeblå vinterfrakke og et par skotskternede bukser i blå og grøn.
Ifølge Royal Fashion Police havde femårige prins Louis været en tur i storebror Georges gamle garderobe.
Bukserne havde prins George på i 2019, da han fik taget et portræt sammen med sin far, farfar og oldemor.
Billedet af den daværende regent, dronning Elizabeth, og alle tronarvingerne blev offentliggjort i 2020 for at markere starten på et nyt årti.
Se billedet i opslaget herunder: