Prins William til Tom Cruise: – Det må du gerne lade være med
Trods sygdom i familien var det en veloplagt prins William, der onsdag deltog i en velgørenhedsmiddag for London’s Air Ambulance, som havde til formål at støtte op om lægehelikoptere og personalet, så dem, der akut har brug for hjælp, kan få den hurtigst muligt uanset hvor i landet.
Også verdensstjernen Tom Cruise var til stede, og han gik ikke fri, da prinsen gik på talerstolen for at sige et par ord. Til at begynde med takkede han Hollywoodstjernen for at støtte sagen og med sin tilværelse at skabe opmærksomhed på den. Men herefter kom der en ret så bestemt forespørgsel fra prins William, der dog havde et glimt i øjet.
– Tom, tusind tak for at støtte os i aften. Og Tom, hvis du ikke vil have noget imod IKKE at låne nogen af den nye helikoptere til den næste ”Mission: Impossible”-film, vil det være værdsat. Vi har alle set i filmene… hvordan kan jeg sige det.. Det ser ud til, at du har en anden opfattelse af slitage end os andre, sagde prins William med reference til actionfilmene, hvor Tom Cruise spiller agenten Ethan Hunt.
Bemærkning faldt i god jord – også hos Tom Cruise, og det fik de mere end 400 andre gæster i salen til at grine.
Velgørenhedsmiddagen var prins Williams første kongelige opgave, siden han for et par uger siden valgte at sætte dem på pause. Det gjorde han, da hans hustru, prinsesse Catherine, i januar blev opereret i maven og herefter blev indlagt. Samtidig var hans far også igennem en operation, og i den forbindelse blev han diagnosticeret med kræft.
I talen valgte prinsen derfor også at sige et par hjertevarme ord om den seneste tid og takke for den store støtte, ham og hans familie har modtaget.