26. jan. 2025
Af Christinna Braun

Prinsesse Anne mistede hukommelsen efter ulykke: Hver dag er en gave

Prinsesse Anne.
Prinsesse Anne.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Britiske prinsesse Anne var sidste år indlagt efter en ulykke.

Prinsesse Anne, søster til Storbritanniens kong Charles, har altid haft et godt og varmt forhold til heste, og hun er en erfaren rytter. Så erfaren og god, at hun i 1976 deltog i De Olympiske Lege på sin mors hest, Goodwill, i Montreal.

Sidste sommer kom prinsessen, 74, dog galt til skade.

Hvad der præcis skete, vides dog ikke.

Lægerne mente, at prinsesse Annes skader, som bl.a. var hukommelsestab, en hjernerystelse og småskader, kunne stamme fra karambolage med enten en hests hoved eller ben.

Prinsesse Anne var efter hesteulykke indlagt i fem dage, og hun tog den efterfølgende med ro, før hun igen kunne påtage kongelige opgaver.

Selv husker prinsessen ingenting fra ulykken.

Nu har prinsesse Anne fortalt lidt mere om den mystiske ulykke. Det skriver BBC.

- Jeg ved, hvor jeg troede, jeg skulle hen, og det var til hønsene. Nej, det havde intet med hestene at gøre, fortæller prinsesse Anne ifølge BBC til Press Association.

- Jeg aner ikke, hvad jeg lavede i marken, for jeg går normalt aldrig den vej, lyder det fra prinsessen, som tilføjer:

- Hver dag er en gave!

Læs mere om: