17. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Prinsesse Annes børn kan ende med stor hovedpine: Beløbet vil være enormt

Peter Phillips, prinsesse Anne og Zara Tindall 
Peter Phillips, prinsesse Anne og Zara Tindall
Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix, Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix og Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Zara Tindall og Peter Phillips kan stå over for noget af en hovedpine, den dag de skal arve Gatcombe Park, som deres mor, prinsesse Anne, fik foræret i 1976.

Tilbage i 1976 købte dronning Elizabeth Gatcombe Park til sin datter, prinsesse Anne, og hun flyttede ind med sin daværende mand.

I dag bor prinsessen der med sin nuværende mand, Timothy Laurence, ligesom hendes to børn også har en helt særlig tilknytning til stedet.

Zara Tindall og Peter Phillips er begge vokset op på Gatcombe Park, og de har fortsat hver deres 'cottage' på ejendommen.

De to søskende kan dog se frem til lidt af en hovedpine, når de skal arve den enorme ejendom og det dertilhørende landbrugsareal fra deres mor.

Det skriver Hello.

Årsagen er, at den britiske regering fra 2026 vil indføre en skat på 20 procent på arvede landbrug på over en million pund.

Finansministeren har tilmed præciseret, at det faktiske tal kan ende på omkring tre millioner pund før skat.

Det anslås, at Gatcombe Park har en værdi på seks millioner pund, og regeringens kommende tiltag kan derfor få stor betydning, den dag Zara Tindall og Peter Phillips skal arve.

Gatcombe Park har en størrelse på 730 acre svarende til knap 300 hektar.

Læs mere om: