11. nov. 2024
Af Maria Hoang

Prinsesse Catherine bar militærinspireret jakke til Remembrance Day: Har ændret den flere gange gennem årene

Prinsesse Catherine.
Prinsesse Catherine.
Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Catherine deltog både lørdag og søndag i Remembrance Day-aktiviteter.

Det er ikke meget, offentligheden har set til prinsesse Catherine grundet hendes kræftdiagnose.

Derfor trak det da også overskrifter, da hun i weekenden viste sig hele to gange.

Lørdag stod den på mindekoncert i Royal Albert Hall, og søndag deltog hun sammen med den britiske kongefamilie i en mindehøjtidelighed ved The Cenotaph i London.

Til Remembrance Day viser man sin respekt for de britiske faldne militærfolk, og derfor var den 42-årige prinsesse klædt i et look med militærdeltajer.

Ifølge Royal Fashion Police bar prinsesse Catherine en jakke af Catherine Walker, som siden 2020 er blevet modificeret flere gange.

Nye knapper og frynser fjernet

Prinsesse Catherine bar første gang jakken tilbage i 2020 – også til Remembrance Day.

Dengang havde den hvide knapper og en epualet med frynser på skuldrene.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-11/20201108-125529-L-3443x5000ma.jpg
Daværende hertuginde Catherine til Remembrance Day i 2020.
Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix

To år senere bar hun igen jakken, da hun sammen med prins William besøgte Army Training Center Pirbright.

Her var frynserne ved epauletterne fjernet, så jakken blev mere stringent.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-11/20220916-193435-1-4322x6483ma.jpg
Prins William og daværende hertuginde Kate i 2022.
Foto: Jonathan Buckmaster/AFP/Ritzau Scanpix

Da hun søndag atter fandt den sorte jakke frem til årets Remembrance Day, havde hun igen foretaget en diskret modification.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-11/20241110-120512-6-1187x1779ma.jpg
Prinsesse Catherine til Remembrance Day 2024.
Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Royal Fashion Police var knapperne skiftet fra hvide til sorte, ligesom hun havde tilføjet en sløjfe af fløjl om halsen.

Læs mere om: