Prinsesse Catherine overrasker: Tilbage på kræftafdeling hvor hun selv blev behandlet
Gennem store dele af 2024 var prinsesse Catherine sygemeldt og gennemgik behandling for en ikke nærmere offentliggjort kræftsygdom.
Mens der ikke slap mange detaljer ud undervejs, ved vi nu hvor prinsesse Kate blev behandlet.
Hendes første officielle opgave i år fandt nemlig sted på Royal Marsden Hospital, der specialiserer sig i forskning og behandling af kræft, og i den forbindelse blev det afsløret, at det var dette sted, der tog sig af Kates behandling.
Det skriver Hello Magazine.
Kate fortalte ærligt, hvor rart det var for en gangs skyld at kunne gå ind af hovedindgangen til hospitalet istedet for at snige sig ind ubemærket ad mere diskrete indgange, da hun skulle behandles for kræft.
Under besøget fik prinsesse Catherine en god snak med mange af patienterne, og hun kunne også dele den glædelige nyhed, at hun nu er protektor for stedet sammen med prins William.
Se billederne fra besøget i galleriet øverst i artiklen.