Prinsesse Kate deler nyt om kræftbehandling: Én ting gør særligt indtryk
I et nyt Instagram-opslag deler prinsesse Kate en opdatering på sit helbred, og det har vakt stor glæde.
Prinsesse Kate har været i kemobehandling for kræft gennem nogle måneder, men nu er der godt nyt. I den nye udmeldning skriver hun, at hun gør fremskridt. Dog har hun - helt forståeligt - både gode og dårlige dage.
I opslaget skriver Kate, at hun på sine dårlige dage føler sig "svag og træt", men det gør også, at hun vil have så meget ud af sine gode dage som overhovedet muligt.
Prinsessen afslører i den forbindelse, at det især er familien, som er i centrum.
Prinsesse Kate skriver nemlig, at hun blandt andet bruger tid på at engagere sig i prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis' skoleliv.
- På de dage, jeg har det godt nok, er det en fornøjelse at engagere mig i skolelivet, bruge personlig tid på de ting, der giver mig energi og positivitet, samt begynde at arbejde lidt hjemmefra, oplyser prinsesse Kate.
Den 42-årige prinsesse afslører dermed også, at hun så småt er begyndt at arbejde lidt hjemme fra.
Men det er ikke det eneste arbejde, der er i vente for prinsessen, der naturligvis stadig tager det med ro og fokuserer på behandlingen, der godt kan tage "flere måneder endnu".
Lørdag skal hun for første gang siden december 2023 deltage i en officiel begivenhed, hvor det netop er familien, som er i fokus.
Læs mere om det i artiklen herunder: