Prinsesse Kate og prins William foretager stor ændring
Prins William forbereder sig på at sige farvel til sin privatsekretær, Jean-Christophe Gray.
Jean-Christophe forlader nemlig Kensington Palace i foråret 2024.
Og det er ikke småting, der på bagkant af det kommer til at ske i den kongelige familie.
Omstrukturerer husstanden
Prins William og prinsesse Kate er nemlig i gang med at omstrukturere deres husstand, hvilket betyder, at en CEO – en ny administrerende direktør – bliver ansat.
At ansætte en administrerende direktør markerer en enorm ændring og en helt ny retning for "firmaet", da en kongelig familie typisk ledes af en privatsekretær, som det er set hidtil i prinsens og prinsessens familie.
Forlader den kongelige familie efter tre år
Jean-Christophe Gray kom til Kensington Palace i februar 2021 og tog over efter Christian Jones.
Inden han blev prins Williams privatsekretær, arbejdede han i regeringens finansministerium som chef for den generelle udgiftspolitik, ligesom han arbejdede i kommunikationsteamet for den daværende premierminister David Cameron i 2012.
Høje krav til den administrerende direktør
Prins William og prinsesse Kate annoncerede tilbage i september, at de leder efter en administrerende direktør.
I stillingsannoncen lød det: "Dette er en enestående mulighed for at slutte sig til det dedikerede team på Kensington Palace, som støtter det fremragende arbejde af deres kongelige højheder prinsen og prinsessen af Wales. Den administrerende direktør er den mest ledende og ansvarlige leder for husstanden og rapporterer direkte til deres kongelige højheder Prinsen og Prinsessen af Wales."
Og det er ikke hvem som helst, der kan besidde den stilling.
Kravene lød således:
"Kandidater vil have meget erfaring med strategisk og kulturelt lederskab i komplekse og hurtige omgivelser og evnen til at demonstrere kerneværdier som diskretion, ydmyghed, integritet og diplomati i hjertet af dette karakteristiske arbejdsmiljø."