20. mar. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Se billederne: Kong Charles' møde med særlig gæst smelter alles hjerter

Kong Charles.
Kong Charles.
Foto: Samir Hussein/Reuters/Ritzau Scanpix
Under kong Charles og dronning Camillas' tredages tur til Nordirland mødte de en gæst, som gjorde stort indtryk.

Kong Charles og dronning Camilla besøger i disse dage Nordirland, hvor torsdag bød på en besøg på Roe Valley Arts og Cultural Centre i byen Limavady.

Her stod publikum på rad og række og ventede forventningsfuldt på kongeparret.

Kong Charles og dronning Camilla hilste på de mange fremmødte, og blandt publikum var der særlig én gæst, som stjal kong Charles’ opmærksomhed.

Det var nemlig den brunpelsede cocker spaniel Connor, som havde iført sig den fineste kongekrone i dagens anledning.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-20/20250320-133704-L-5860x3907ma.jpg
Kong Charles hilser på hunden Connor, der har iført sig en kongekrone.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Og kong Charles måtte bare hilse på den bedårende hund, som smeltede alles hjerter.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-20/MixCollage-20-Mar-2025-02-09-PM-8653.jpg
Hunden Connor med sin flotte, strikkede krone.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Kong Charles har en stor kærlighed til hunde, og i sidste måned flyttede en ny hundehvalp i racen Lagotto Romagnolo ind på Buckingham Palace, som har fået navnet Snuff.

Det er dog ikke den eneste nye hund på slottet, for dronning Camilla afslørede i sidste uge, at hun havde adopteret redningshunden Moley, efter at hun sidste år måtte tage afsked med sin elskede hund, Beth.

Mere om: