30. mar. 2025
Af Maria Hoang

Sidste år måtte prinsesse Catherine beklage: Er det derfor, hun har gjort noget helt andet i år?

Prinsesse Catherine. 
Prinsesse Catherine.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Catherine har i år valgt en helt anden strategi i anledning af mors dag i Storbritannien.

Et ellers idyllisk familiefoto af prinsesse Catherine med sine tre børn endte sidste år i lidt af et stormvejr.

Billedet, som blev offentliggjort i forbindelse med mors dag i Storbritannien, fik medier og royale følgere til tasterne, fordi flere ting indikerede, at det var blevet manipuleret i et billedbehandlingsprogram.

Efterhånden blev virakken om billedet så stor, at prinsesse Catherine offentligt måtte beklage.

”Som mange andre amatørfotografer eksperimenterer jeg en gang imellem med redigering. Jeg vil udtrykke min dybeste undskyldning for den forvirring vedrørende familiefotoet, vi delte i går, har skabt,” skrev prinsessen dengang på Instagram story.

Hylder en helt anden mor

I år har prinsesse Catherine i anledning af mors dag valgt en helt anden strategi.

Hun har ikke postet noget foto af sig selv med sine børn, men i stedet har hun offentliggjort en video, hvor hun hylder Moder Natur.

Denne mors dag er der altså ikke risiko for, at prinsesse Catherine ender i et mediestormvejr, fordi hun har redigeret sine familiefotos.

Mere om: