Sker yderst sjældent: James Middleton sætter ord på forholdet til sin søster prinsesse Kate
James Middleton lever et modsætningsfyldt liv i forhold til sin søster prinsesse Kate.
Han holder sig udenfor rampelyset. Han lever sit liv på landet med sin hustru Alizée Thevenet og deres hunde.
For nylig dukkede han dog op på skærmen.
James Middleton gæstede nemlig morgenprogrammet ”Good Morning Britain” ifølge Hello Magazine.
Han var gæst for at fortælle om sine hunde, men også for at sætte ord på den depression, han har været ramt af.
Men snakken faldt også på hans søster prinsesse Kate. Det sker ifølge Hello Magazine meget sjældent.
Selv om han var noget fåmælt, så gik ordene lige i hjertet.
-Hun er min søster… og jeg er ekstremt stolt af hende, og jeg bliver ved med at blive fascineret af, hvor meget hun gør, og det er for altid noget, der står meget klart for mig, fortalte James Middleton i programmet.
-At se hende folde sig ud i den rolle… jeg er meget stolt af hende, tilføjede han.
Han understregede også, at hendes store arbejde for at fremme mental sundhed, var med til at skubbe ham til at åbne sig op om det, han har kæmpet med.
Prinsesse Kate er også hans inspirationskilde til netop at tale højt om sit mentale helbred.
James Middleton sendte også en kærlig tanke til sin hund Ella, der også var med til at hjælpe ham med den depression, han var ramt af.
Ella døde tidligere på året og var et stort tab for ham.
Men for kort tid siden kunne han og hustruen afsløre en stor nyhed, for de venter nemlig deres første barn.
Den dejlige nyhed blev afsløret med parrets hund Mabel, derudover har de også hundene Ella, Zulu, Inka, Luna, Nala og Isla.