22. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Stedet bragte minder frem hos dronning Camilla - der var bare ét problem

Dronning Camilla.
Dronning Camilla.
Foto: Stuart C. Wilson/AFP/Ritzau Scanpix
Da dronning Camilla tirsdag besøgte et hospital, fortalte hun, hvornår hun senest var der. Men det var ikke helt korrekt.

Dronning Camilla er altid meget velforberedt, når hun skal på kongelige opgaver, men selv den bedste kan lave fejl.

Det måtte hun sande, efter hun tirsdag besøgte Great Western Hospital i Swindon.

Undervejs fortalte hun således, at hun ikke havde sat sine ben på det pågældende hospital, siden hun fødte datteren Laura Lopes for 47 år siden.

Men det kan ikke passe.

Great Western Hospital i Swindon blev nemlig først bygget i 2002.

Ifølge Hello Magazine er hospitalet, som dronning Camilla tænker på, Princess Margaret Hospital, der indtil 2002 var det store hospital i Swindon. Det blev dog revet ned i 2004.

Du kan se en video fra dronning Camillas besøg herunder.

Læs mere om: