9. sep. 2022
Af Christinna Braun

Store forandringer for Harry og Meghans børn efter dronning Elizabeths død

Hertuginde Meghan og prins Harry. 
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeth døde den 8. september, 96 år gammel.

Dronning Elizabeth sov fredfyldt ind, 96 år gammel, på sit elskede Balmoral Castle i Skotland den 8. september.

Efter hendes død er hendes ældste søn, Charles, blevet konge, ligesom prins William og hertuginde Catherine også har fået nye titler.

Læs mere om deres titler herunder.

Der er også sket store forandringer for prins Harry og hertuginde Meghans børn, Archie på tre år og Lilibet på et, efter deres oldemor dronning Elizabeths død.

De er nemlig nu teknisk set blevet prins og prinsesse, skriver flere britiske medier.

I 1917 lavede kong George V en regel om, at en monarks søns børn automatisk bliver prins eller prinsesse og må bruge titlen som Deres kongelige højhed, hvis de ønsker det.

Det er dog ikke sikkert, at prins Harry og hertuginde Meghan ønsker, at deres to børn skal bruge disse titler.

Hello Magazine skriver yderligere, at dronning Elizabeth tilbød titlen som Jarl af Dumbarton eller Lord Archie Mountbatten-Windsor til Archie, da han blev født i 2019, men det ønskede Harry og Meghan ikke.

De valgte i stedet at kalde ham Master Archie Mountbatten-Windsor.

https://imgix.billedbladet.dk/20220606-233238-2-924x1175maart_0.jpg
Harry og Meghans datter, Lili, på sin et-års fødseldag.
Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/20211223-163421-3-896x1100maart_0.jpg
Harry og Meghan med børnene Lili og Archie.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: